Fra : Personalhistorisk tidsskrift , 6.række , 4.bind , 1913

 

Viffert Seefelds 32 Ahner af Axel Jørgensen Urne.

Meddelt af A. Thiset.

 

Af de ikke faa i vore Bibliotheker og paa vore gamle Herre­gaarde i Manuskript bevarede Ahnetavler fortjener den her med­delte særlig at fremhæves.  Ganske vist byder den ikke en Samling stilfulde gamle haandmalede Slægtvaaben, men derimod det, der er ulige bedre: en ret enestaaende Samling af historiske Aktstyk­ker og Beretninger, der vidne højt om, at Ahnerækkens gamle Forfatter har havt adskillig mere historisk Sands end samtlige øvrige samtidige Adelshistorikere tilsammen. Hans lille Arbeide fortjener saa meget mere at offentliggjores, som de fleste af de meddelte Aktstykker for længst ere tabte og flere af Beretningerne, navnlig den udførlige om Hr. Vincents Lunges Drab 1036, ere af ikke ringe Interesse.

 

Det originale Manuskript findes paa Kongl. Bibliothek (Thotts Sml. in 4to 1889) og udgjør et tyndt Hefte paa 31 Blade i Kvart­format. Deraf indtage imidlertid de her meddelte Ahneoptegnelser kun de 17 1/2 Blade, medens Resten af Manuskriptet er en paabegyndt Selvbiografi af Viffert Seefelds mere bekjendte Broder, Rigsraaden og Bogsamleren Jørgen Seefeld, hvilken Selvbiografi ligeledes vil findes meddelt i nærværende Hefte af Pers. Tidsskr.

 

Saavel ahneoptegnelserne som Selvbiografien ere skrevne med een og samme Haandskrift, men Manuskriptet er heller ikke Axel Urnes originale Arbeide, men en af Jørgen Seefeld tagen Afskrift, hvad der lettelig ses ved en Sammenligning med Jørgen Seefelds Haandskrift som Kancellijunker1).

 

Axel Urne til Brobygaard var Søn af Jørgen Urne til Broby­gaard og Margrethe Axelsdatter Viffert til Viftertsholm og blev født paa Viffertsholm 5. Febr. 1598. Han blev opdragen i Sorø Skole og hos den lærde Holger Rosenkrantz, var 1619-21 Se­kretær i Kancelliet, men beklædte ikke senere noget Embede eller havde nogen Forlehning, sagtens fordi mathematiske og adels­historiske Studier tog al hans Interesse. Hans Ligfærd holdtes 4. Febr. 1653 i Mariager Kirke. Hans Ægteskab med Anne Markorsdatter Rodsteen var barnløst. Han var besvogret med Viffert og Jørgen Seefeld, idet disses Broder Enevold Seefeld var gift med hans Søster Anne Urne. Til denne sin Svoger og Søster mageskiftede han 1633 sin mødrene Gaard Viffertsholm mod Kjellerup og Kvottrup og solgte rlaret efter sin med sin Hustru erhvervede Gaard Skavange. Studierne have aabenbart ikke gavnet hans Stilling som Jorddrot.

 

Erlig oc velbyrdig mands Viffert Seefeld til Refsnes hans federne oc moderne ahner oc herkomst, colligerede oc sammen­skrefuene alf erlig oc velbyrdig mand Axel Urne Jørgensen till Kielderup.

 

1.

Seefelder

2.

Muncker

3.

Vifferter

4.

.

Juler

5.

Banner

6.

Hacker

7.

Friser

8.

Flemminger

9.

Hvider

10.

Friser

11.

Danner

12.

Skacktafls Glober

13.

Soppier

14.

Biørner

15.

Flacktorns Glober

16.

Biørner2)

 

S. Christopher Laurtzen til Refsnes, hans fader var Laurtz Nielsen til Refsnes. Hans Moder var fru Anne Munck. Hun var af de Muncke, som føre i vaabenet en gul3) vinrancke paa en blaa4) bielcke ret mit oc tuert over vaahenet i it huid5) feld, paa helmen 2 vebnede arme med bare hender holdendis it blaa speil.

 

Viffert Laurtzen, som blef i det slagt for Falckenberg anno 6) oc Otthe Laurtzen, som i den svenske feide under kong Friderich den anden døde, vare Christopher Laurtzens brodre. Saa var oc hans broder Envold Laurtzen, som blef i hielslagen, der hand sad paa en stuol oc sofu paa Riberhus.

 

Hans farfader var Niels Jensen til Refsnes.

 

Hans farmoder var fru Anne Laurtzdaater Viffert af Albeck. Deris son var oc Jens Nielsen oc en daater, hafde Niels Brun til Nør Kongisleff, huor paa findis skifte breff, daterit Refsnes anno 1537, til vitterlighet underskrevit af Malte Lavrtzen til Rebstrup, Jon Matzen til Tordstedlund oc Eric Sten til Thostrup. Denne Jens Nielsen solde sin broder sin anpart i Refsnes oc qvitterer hannen for vergemaal oc arff efter fader oc moder, daterit anno 1542.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hans morfader var Otthe Munck til Gieszingaard.

 

Hans mormoder var fru Kiersten Jul af Aabierg af de Juler, som føre den sexoddet gule stierne i vaabenet, staaendis over 2 blaae oc 3 huide bylge udi it blaa feld, paa helmen 2 halfbare arme, half parten blaakledde, holdendes lige saadan en stierne.

 

Hans farfaders fader var Jens Mortensen til Refs.

 

Hans farfaders moder var fru Mette Nielsdaater Banner aff Asdal.

 

Denne Jens Mortensen haver verit forlent aff biscop Hendrick aff Ribe med Riber domkierkis slot oc lehn Bøfling efter 4 derpaa pergaments qvittantzer paa regenskab oc opbørsel, den eldste er daterit anno 1460, oc den yngste anno 1466. Arrild Huitfeld i den geistlig historie skriver, at denne bisp Henrick succederit biscop Christian Henningsen oc døde den 5te dag for dominicam misericordiæ anno 1465 i, Ribe etc. Siunis her i at vere noget i aarstallet forseet. Oc var denne biscop en Stangenberg aff slegt, som paa hans vaaben sees9) eller Stengenberg, oc ere de gamle uddøde Sandbergers vaaben en løwe.     Oc uden tuifl haver hand verit en Hardenberg paa hans møderne10)

 

Denne Jens. Mortensens børn oc arvinge vare forskrefne Niels Jensen, Anders Jensen, Matz Johnsen aff Torstedlund paa sin hustru fru Eline Jensdaaters vegne oc Thomas Ulf paa sin hustruis fru Ide Jensdaters vegne efter skiftebref, anno 1499 i Aalborg daterit er, efter deris fader Jens Mortensen til Refsnes oc moder, fru Mette Nielsdater, oc da tilfalt

Niels Jensen, foruden hovit­garden Refsnes, 18 heele garde, 4 bole oc 1 mølle.

Anders Jensen oc Matz Johnsen11) 35 helegarde, 2 bole oc 1 mølle.

Thomas Ulf 20 helegarde, 5 bole oc 1 mølle.

Til vitterlighed underskrevit aff her. Niels Fris, electo i Viborg, Thyge Jensen aff Dalsgard, som oc var en Seefeldt paa sit federne.        Thomas Ulfs signet oc vaaben siunis at vere it styke mur med nogle tinder paa oc paa helmen 2 veszelhorn: ligesom de Daaers, Hundermarkers eller oc Krage­lunders vaben12).

 

Anno 1477 er Hoeskledet paa Refs marck dømt til Viborg landsting forskrefne Jens Mortensen til for ejendom.

 

Anno 1512 Palle Matzen til Torstedlund skiøder sin mor­broder Niels Jensen til Refsnes en gaard i Gravlev by.

 

John Viffertsøn aff Torstedlund

Mattz Johnsen - Elne Jensdater

Palle Matzen.

 

Oc13) efterdi forskrefne fru Mette Nielsdater af Asdal var fru Jahanne aff Asdall hendis daater, da bør her oc at røris nogit om hendis børn oc svogerskab.

 

Forskrefne fru Jahanne var tuende gange gift; herr Bonde Due var hendis første hosbond oc her Niels Ericsen aff Asdal den sidste. Hr. Bonde Due førte hende til Aalborg, der hun var hans fe­stemø, oc hendis fader var død, oc hun fick her Lyder Kabel til stiffader igien, som var noget haard mod hende, derfore her Bonde vilde selff forsørge sin festemø, oc annammede hand hendis federne gods. Hun hafde 6 brødre oc arvede hun dem alle.

 

Her Anders Nielsen aff Kockedall.

Eric Nielsen, doctor oc erkedegn i Viborg capittel.

Niels Nielsen, prior i Vreilev closter.        Brødre.

Eskild Nielsen aff Liungholm, ridder.        Svogre. Nieis Gundesøn aff Lyddom, ridder.

Anders Munck i Torpe.

Peder Fris i Irup.

Anne Nielsdater her Peder Skrams efterleverske.

Ville Thomsen paa Odden.

Peder Rud i Vognstrup.

Jens Mortensen, i Refsnes.

Hendrick Aagesen aff Hagelev14).

 

Alle mend dette breff see eller høre læse, helse wi Eric Nielsen, doctor oc erckedegn i Viborg, Niels Nielsen, prior i Vreilev, Eskild Nielsen aff Liøngholm, Niels Gundesen aff Lyddum, som riddere ere, Anders Munck i Torpe, Peder Fris i Irup, Anne Nielsdater, her Peder Skrams efterleverske, Ville Thomsen paa Odden, Peder Rud i Vognstrup, Jens Mortensen i Refsnes, oc Hendrick Aagesen aff Hagelev14), som vebnere ere, kierligen med vor HERRE oc kiendis os obenbarlig med dette vort obne breff, det den kiste, som bortført vorte fra Nykiøbing i Mors oc ind til Asdal, som vort boskab inde besluttit var oc var beseilet med vor kiere moders hendis indsigel, huis siel gud haver, oc voris indsigle for den kiste, som wi med samdregtighed oc vilie giorde oc alle voris fuld ord, da strax efter vor kiere moders død, da antvordte wi velbyrdig mand her Anders Nielsen, ridder, i god troe oc love Asdal oc dis­ligiste forskrefne kiste met, huilcke forskrefne kiste wi nu alle annamit have paa vort steenhus Aalborg den neste fredag for Pindsdag.

Den samme forskrefne tid oc stund, da vare wi alle nerverendis tilstede oc hos, forfarit, besaae oc beskuede den for­skrefne kiste op oc neder, paa siden oc enden, med laas oc sin rette beseigling, som wi der fraskilte, huilcke wi klarligen i alle maade forfundene forskrefne kiste igien for uden ald haantering eller giernmg, oc tacke wi forskrefne her Anders Nielsen for god kierlig bevarelse oc giømme med forskrefne kiste oc maa hannom ingen andet paasige eller tilligge enten med lige eller rette. In cujus rei testimonium sigilla nostra cum consensu præsentata sunt ap­pensa sub anno domini 1479.

 

Hans farmoders fader var Laurtz Viffert til Albeck.

 

Hans farmoders moder var fru Mette Fris afl' de Friser med skacktafiet skack over feldet.

 

Hans morfaders fader var Niels Munck til Gieszingaard.

 

Hans morfaders moder var fru Berte Ottisdatter Hack15) af Hungstrup.      

 

Hans morfaders fader var Envold Jul til Aabierg.

 

Hans mormoders moder var fru Inger Fleming af Knudstrup.

 

Hans farfaders farfader var Morten Jepsen til Ref snes, som var Jep-Mogensens søn aff Refsnes.

Oc findis kong Hansis stadfestelse dom, huor i 2 gamle law­hefder ved magt dømmis, som Morten Jepsen til Refsnes hans fader Jep Mogensen haf de lang tid tilforn giort16) paa Styrisholm oc Terneholmen. Dommen er daterit Hafnie 1483 S. Urbani dag.

 

Hans farfaders farmoder var fru Birgitte Poulsdater, Poul Stisøn Hvid til Vilsteds daater.

De Hviders vaben er en hvid siuf oddet stierne i it blaae f eld oc 2 vebnede arme paa helmen, holde ligesaadan en stierne. Denne Poul Stisens gave breff daterit anno 1438 S. Botolphi dag, huor

i hand giver sin daater mand Morten Jepsøn til Ref snes alt sit gods, som hand haver i Varsyssell; til vitterlighed forseiglet aff hans broder Hendrich Stisen aff Myllerup.

 

Denne Morten Jepsen siunis at have veret 3 gange gift; ti der findis skiftebreff mellom Morten Jepsen oc Lauge Mogensen efter fru Kiersten, som var Lawge Mogensens syster oc Morten

Jepsens husfru, daterit anno 1424 torsdagen for Paaske.

Med denne hafde Morten Jepsen ingen børn, som hende overlevede, efterdi hendis broder17) Lauge Mogensen (: som af signetet siunis at have verit en Galt :) arved hende.

 

Noch er der en qvittantz, som her Niels Krabbe, ridder, til Morten Jepsen aff Refsnes udgaff anno 1434 paa ald den arvelod, hånnem kunde vere tilfalden efter sin dater, forskrejne Morten Jepsens hustru, som ingen børn hafde.

 

Fru Birgitte Poulsdater, Morten Jepsens efterleverske til Refsnes, oc Knud Thomsen paa hans hustruis fru Sophie Mortensdaters vegne skiødte Jens Mortensen aff Refsnes deris anpart i noget gods; til vitterlighed aff John Viffert forseiglet aff Torstedlund oc Stie Vesteni til Holmgaard anno 1490 dominica VII post Pascha. Fru Sophie Mortensdaters breff, til sin broder Jens Mortensen til Refsnes udgivit, paa noget guld oc sylff, som hun aff hendis børns til sig anamit, det hun lover at holde Jens Mortensen skadis­løs; til vitterlighed aff bisp Niels Glob aff Viborg beseglet.

 

Jørgen Mortensen aff Refsnes giorde laughefd paa Refsnes hovitgaards enemerke, alle 4 vegne til markemode, af Hellom herritz ting anno 1465 neste tisdag efter midsommer.

 

Syster Ingeborg Mogensdater, prioriske i Østerlev closter, under convents sigel anno 1472 tisdag nest for midfast Søndag gaff Morten Jensen (!) aff Refsnes oc hans frue oc alle hans børn, hand var fader ad, at vere delagtig i alle bøner, meszer, tider oc guds tieneste, som dag oc nat holdis oc fuld komis i forskrefne closter til evig tid, huorf or hand gaff til closterit den gaard, som var med syster Eline Mortensdater til hendis provent lagt til samme closter.

 

Skiltebreff, som Stie Vestenie til Holmgaard paa egene oc sine sydskinde Eggert Vestenies oc Eric Vestenies oc fru Karen Laurtzdater, Iver Juls efterleverskis, deris vegne sad over skifte18) venligen med fru Birgitte Poulsdater, Morten Jepsens efterleverske, oc med Jens Mortensen paa sin egen oc sin systers Jomfru Sophie Mortensdaters vegne, om ald den arff, dem kunde tilfalde efter deris syster fru Bendict Laurtzdater oc Olluf Mortensen aff Refsnes, huor paa de gave huer andre trygt afkald, daterit Refsnes anno 1477.      

 

Aff forskrefne breve colligeris, Jep19) Mortensen Jepsen20) var 3 gange gift,

1. med fru Kiersten Lawe Mogensens syster,

2. her Niels Krabbis dater, med de 2 hand ingen børn aflede,

3. fru Birgitte Poulsdater, som siunis tilforn at have verit gift med Laurtz Vestenie oc med haft disze børn, Stie Vestenie, Eggert Vestenie, Eric Vestenie, fru Karine Laurtzdater, Iver Juls, oc fru Bendict Laurtzdater, hendis første kulds børn oc21) half sydskende med Jens Mortensen oc derfore de med hannem oc fru Birgitte arvede Oluf Mortensen.     Oc de samtligen siden arvet fru Bendict Laurtzdater22).

 

Oc aflede Morten Jepsen med fru Birgitte Poulsdater 3 sønner:

1. Jens Mortensen til Refsnes.

2. Jørgen Mortensen.

3. Olluf Mortensen. Oc 2 døttre:

1. Jomfru Ellene Mortensdater, som bleff indgivit i Østerleb closter.

2. Fru Sophie Mortensdater, Knud Thamesens, ( menis hand var aff de Skramer med den røde stihage ;  23).

 

Morten Jepsen anno 1451 giorde laughefd paa Hosekledet, er itjord, som saa kaldis.

 

Hans farfaders morfader var her Niels Ericksen Banner til Kockedall, Danmarks rigis raad.

 

Hans farfaders mormoder var fru Jahanne her Anders Valde­marsens Soppies aff Asdal ridders datter. De Soppiers vaben er it liusegraae spettet panterdiur i it huid f eld med en crone paa hovedet, af f helmen springer ligesaadant it dyr24).

 

Saxo Grammaticus lib. X in vita regis Canuti II Svenonis, som kaldis kong Knud den store, gamle eller rige, skriver saaledis om de Bannere deris opkomst: Tymmo genere Sialandicus, cum hostili impetu sociæ partis aquilas admodum inclinatas videret levemus & qvem soes obtulerat ramulum hasta sustulit, eoque yexilli loco usus abque in eum vociferatus modum, qvo Canuti milites mutuæ ad hortationis gratia acclamare consveverant ad­versas in fugum turmas foelix antesignanus avertit. Itaqve non tam signi qvam animi virtute salutarem suis Aqvili f erum gessit, nutantemqve Danorum fortunam ad victoriam usqve ne laberetur erexit.         Nec solum f ortitudinem ipse plenissimam præbuit, sed etiam ex suorum animis per fugam revocavit. Cujus facti decus postmodum cognomine usurpavit insuperqve virtutis titulo honore primipili a Rege donari meruit. Nec puduit Danorum partes splendissimo aqvilif ero def ectus, plebei hominis ductum, ut obscurum specie, ita præclarum eventu, recreatis animis salutis præ­mium conf ectari. Igitur Eduardus contusis suorum animis in­tolerabilem Danici exercitus spiritum animadvertens, qvi manum non poterat, pactum cum hoste conseruit ut qvo ad ipse viveret, Canutum dimidii regni consortem haberet, extinctus omnium bono­rum hæredem relinqveret. Ita victor å victo extrudit, ut is sibi consortionem imperii vivens cederet, totum moriens testamento legaret o: Temme, som var en Sielandsfar, der hand saae sine spitzge ( ellers banner ) aff fienderne ( de Engelske ) at vere slet ned­lagde, tog hand en liden gren, som hannem uforvarendis forekom, oc ragte den op i vejret paa sit glavende, førendis den i stedit for it banner oc raabendis saalidis, som kong Knuds krigsfolck plejede at formane huer andre indbyrdis ( : til modighed25) oc mandom :I, huor med hand som en lykelig fanejuncker tilbage kallede sine spitzgeseller, som ellers allerede vare slagene paa flugt. Oc der­fore mere formedelst sit oprigtig gemuht end formedelst sligt banner 1: som han førte:I beviste sig en god cornet eller fendrich oc op­reiste de danskis lyke, som ellers allerede ravede oc var paa fald, til en fuldkommen seirvinding. Hand beviste oc icke alleniste sig selff behiertit oc mandig, men end oc satte mod. i sine spitz­geseller, som ellers allerede vare forsagte. Formedelst huilcken hans lovlig gierning hand siden baade førte det tilnafn Banner oc end oc dertil for denne sin lovlig gierning f orhuervede aff sin herre oc konge adelskab oc den hederlig oc erlig bestilling at vere hop­mand oc capitein over det fornemste compagnie eller sqvadron. Saa skammede de danske sig da icke ved, der de hafde mist en velbyrdig edel fendrich, at tage mod til sig igien oc til deris egen velf ert at efterfølge en gemeen person oc lyde hans befalling, huil­cken endog hand paa byrd oc blods vegne var u-edel fød, saa er hand dog nafnkundig oc edel nock aff denne sin lovlig oc edel gier­ning. Derf ore der kong Edvard 1: i Engeland : I baade merkte sine at have tabt modet oc den danske 26) krigs heeds (i) mod oc fyrighed icke at kunde modstaais, da efterdi hand icke videre kunde slaas med dem giorde hand saaledis fred oc fordrag, at kong Knud skulle nyde half parten aff rigit med hannem, saa lenge hand lefde, men efter hans dødelig afgang skulle kong Knud allene vere arving til alt dette, hand haf de. Oc ved saadane forhandling aftrengte sejrvinderen den overvundene lod oc deel i rigit, men hand lef de, oc gandske rigit, naar hand døde.

 

NB. Saxo siger, at denne engelske konge var kong Edvard, men det var kong Edmund efter andre historieskrivere deris mening, oc er dette skeed anno Christi 1016 eller anno 1017. Forskrefne her Niels Ericksen Banner haver siddet med i rigens raad i kong Christophori Bavari tide anno 1443, der den forordning bleff giort, at tienderne skulle skiftis i 3 parter, en til kiercken, en til bispen oc den tridie til presten, vide Arvid Huitfeld III, parte chronologiæ pag. 658.      

Saa oc i den geistlige historie eller bispe chronike h. ij.

 

Fru Johanne Andersdater aff Asdal anno 1476 haver givet  hendis fogit oc søn Jens Mortensen aff Refsnes for sig oc sine ar­vinger for regnskab oc opbørsel aff hendis gods, imidlertid hand var hendis fogit, tackendis hannem for huldskab oc troskab. Til vitterlighed beseiglet aff hendis søn her Niels Nielsen, prior i Vreileff closter, her Niels Persen, capellan paa Asdal, Hans Bagge i Vore, Knud Jensen aff Lønstrup oc Otthe Henrichsen aff Villerup, veb­nere. Hun var her Niels Offesens aff Braadskov hans dater barn oc arvede it stort styke gods efter samme hendis morfader27).

 

Hendis 1. hosbonde var her Bonde Due aff Torp oc aflede med hannem Michel Due, efter huilcken er komen fru Giertrud paa Kaas oc hendis børn, item Lucas Krabbe aff Vesløsgaard, Kield Krabbis oc fru Susannæ Lyckis børn 28), saa, oc Niels Jonson til Torstedlund paa sin moders fru Anne Krabbis side.

 

Hendis 2. mand var her Niels Ericsen Banner oc aflede de 3 sønner oc 12 døttre.

 

1. Her Niels Nielsen, prior i Vreleff closter, den halvepart aff hans gandske legeme var rød oc den anden halfpart huid.

2. Doctor Eric Nielsen, archidiaconus i Kiøbinghafn.

3. Her Anders Nielsen til Asdal, ridder, hans fru var fru Kier­sten Gyldenstiern, her Peder Nielsenn Gyldenstiern til Aa­gaards dater ( hun haf de før Godsk Andersen ). Efter denne her Anders Nielsen ere komne alle de Bannere nu leve oc i vor tid levet haf ue her i Danmark.

4. Fru Karen Nielsdater aff Kiersgaard, Owe Lunge aff Odden hans efterleverske.

5. Fru Anne Nielsdater, her Peder Skrams til Urup, ef ter dem var den sidste her Peder Skram, Danmarks rigis admiral, ochans afkom.

6. Fru Elle Nielsdater, her Eskild Nielsen Høgs til Liungholm, efter dem ere de Høger aff Vong oc deris afkom.

7. Fru Ide Nielsdater, her Niels Nielsen Rosenkrantzis til Tange ( hand var her Eric Ottesens til Biørnholm hans farbroder ) hand bleff skut i Sverig, der aff oc døde. Denne fru Ide oc Niels Nielsen aflede blant andre deris børn fru Anne Niels­dater, her Niels Gundesens Lange til Lydom, efter dem er her Thomas Nielsen Lange til Lydom oc hans afkom, item magister Gunde Nielsen Lange, canicke i Ribe oc deris syster. Disligist Niels Kieldsen oc Iver Kieldsen Jul aff Stubbergaard oc alle deris afkom.

8. Fru Johanne Nielsdater, Peder Ruds til Vognserup i Sieland, aflede Hans Rud. Hans Rud aflede Peder Rud, som døde uden lifs arvinge. Dateren fick Niels Andersen til Lyndby­gaard i Sieland.

9. Fru Mette Nielsdater, Jens Mortensens til Refsnes.

10. Fru Maren Nielsdater, her Aage Tullesen Sparris i Skaane til Klogerup. De aflede her Hendrick Aagesen til Hageløse, som var Knud Sparre til Klogerup hans fader. Knud Sparre aflede Hans Sparre.            Her Hendrich Aagesen hafde 2 døtre. 1. fru Jahanne Erick Billis ( bisp Owe29) Billis broder ) oc aflede fru Anne Bille, Jens Nielsens til Brodskow, siden fick hun Owe Brahe, fru Beatæ Brahis, her Jørgen Lyckis til Over­gaard30). 2. fru Ingeborg, en Tidemands, efter dem var Jørgen Tidemand oc fru Inger Tidemand met deris affkom.

11. En dater,her OllePersens aff Nygaard, hans vaaben var enstierne31).

12. En dater Anders Muncks tiI Brusgaard, hans vaben var en gul bielcke i it rød feld.

13. Fru Kiersten Nielsdater, Peder Frisis aff Irup, som førte skack­tafle skraa i feldet.

14. En dater.

15. Jomfru Ingeborg, Nielsdater var clostergivit.

 

Anno 1485 Onsdag nest efter S. Valburg dag obligerede for­skrevne fru Jahanne hendis arvinger, doctor Eric, erkedegn i Kiø­benhavn, Anders Nielsen paa Asdal ..:.... Niels Gundesøn, ridder, Olluf Persen, ridder, i Nygaard, Anders Munck i Brus­gaard, Per Rud, Jes Mortensen .... Anne Nielsdater, her Per Skrams efterleverske, Kiersten Nielsdater, Per Frisis efterleverske, Karine Nielsdater, Hendrich Aagesen ....32) vebnere oc vedtoge at møde i Aarhus anden Søndag efter Michaelis oc icke der fra at drage, før de have giort huer andre fuld sydskinde skifte, jefnet oc fuld afkald efter deris fader her Niels Ericsen aff Asdal oc fru Johanne, huis siele gud naade; eller huad skifte Anders Munck haver dem til at tale for paa hans hustruis vegne eller de hannem af rette, item haver forskrefne, her Olluf Pedersen noget konge­breff taget, skall det til samme tid opstaa etc.

 

NB.       Her Niels Nielsens nafn findis icke her i, menis at vere aff den aarsage, at hand var prior i Vreilev closter, regelbunden oc clostergivene mue ej arve vide l. l. Jutiæ lib. l. cap. 25. Mens i den qvittantz, som de gave her Anders Nielsen af Asdal paa den kiste anno - 1479, der nefnis hand i at vere med at qvittere vide supra pag. 4. vide etiam supra signum q33).

 

Fru Jahanne Nielsdater (!) her Niels Ericsens aff Asdal er be­gravit i Duholms closters kierke i Mors  (huor til hun gods haver givet), paa ligstenen staae de Banners, hendis hosbonds vaaben, oc hendis eget, nemlig de Soppiers vaben, cum epitaphio ut seqvitur:

 

Anno post semel M. c c (!) bis & x sex

Hane petram Domina insculpsit

Helena Sub qva Johanna mater generosa sepulta

Illius ex anno mortis prostrata secundo

Domini Nicolai Kaasii

Armorum Patris sunt hæc insignia Matris.

 

Baade kiercke oc capel er nu øde oc uden tag.

 

Hans farmoders farfader var gamet Albret Maltesen til Rebs­trup.

De gamle Maltesønners vaben var en sort stie i it gult feld lige som det Lutzovs vaben endnu er, mens denne forskrefne Malte­sen var en Viffert aff vaaben oc allene en Maltesen aff naffn.

 

Hans farmoders farmoder var fru Anne Dann, Laurtz Dans dater aff Albeck.

De Danners vaaben er 3 røde skacktafels rocker i it huit feld, paa hielmen 2 vebnede arme, holdendis lige saadann en rock.

 

Hans farmoders morfader var Iver Fris aff Harritzkier.

 

Hans farmoders mormoder var fru Sophie Glob aff Vesløs­gaard, aff de Glober, som føre skacktaflet i vabenet.

 

Hans morfaders farfader var Otthe Munk til Hungstrup, aff de Vinrancker Muncker.

 

Hans morfaders farmoder var fru Anne Fris af de skacktafler.

 

Hans morfaders morfader var Otthe Ericsen Hack til Hung­strup34).

 

Hans morfaders mormoder var fru Ide Andersdater Biørn aff Stenalt. Hun var fuld syster med fru Sophie Andersdater Her­mand Flemings, som her effter benefnis.

 

Hans mormoders farfader var Niels Jul til Aaberg.

 

Hans mormoders farmoder var fru Dorete Glob af dem, som føre en sort flackt ørn i it røt feld35),

2 vebnede arme holdende it draget sverd med en grøn krantz paa hielmen.            .

 

Hans mormoders morfader var Hermand Flemming af Knud­strup, som var her Jacob Fleming, ridders, til Bavelse oc fru Karen Rantzous søn. Her Jacob Flemmings fader var Greve Hermand Fleming36), som kom hid ind i rigit med kong Erico Pomerano anno 1349 (!), hafde her Skarpenbergs dater oc ejede Knudstrup. Fru Karen Rantzous fader var her Eler Rantzov, oc hendis moder var her Jørgen Krumpens dater.

 

Hans mormoders mormoder var fru Sophie Andersdater ( Biørn ), som var her Anders Jacobsen37)  (Biørns) oc fru Anne Lavrtzdater (Mus) til Stenalt deris dater. Denne fru Anne Laurtzdaters fader var her Laurtz Mus af Stenalt oc hendis moder fru Mette Tornkrantz af Kyhe.

Her Anders Jacobsen Biørn til Stenalt hans børn, som mand vid aff at sige, vare disze:

1. Gamel Biørn38) Andersen til Stenalt.

2. Jacob Andersen.

3. Jep Andersen.

4. En dater haf de Otthe Ericksen39).

5. Forskrefne fru Sophie Hermand Flemmings.

6. En dater Munck Jensens til Visborgs hustru.

7. Jomfru Margrete Andersdater oc

8. Fru Dorethe Oluff Globs til Vorgaard.

 

Om de Biørner skriver mester Anders Vedel in præfatione paa sin danske Saxone saaledis, hannem (kong Valdemar) er vederfaret det, som vederforis keyser Constantino Magno, at hannem er tilskickit af himmelen den korsfane, som kaldis Danebroge, huilcken en ypperlig danske Adelsmand af de Biørner, som da varede paa kongens hovet bannere, haver ført mod de u-christne i denne krig anno 1220, som Valdemar II førte i Lifland for at omvende Liflenderne til den christen tro oc religion.

Arrild Huit­feld i Valdemari II vita pag. 107 oc kong Hansis pag. 169 for­melder, at denne fane, Dannebroge, skall vere blefven borte i det ulykelig slag, som kong Hans giorde med de Dytmersker anno 1500 den 17 Februar oc her Hans von Alefeldt40), som den førte, bleff oc met den.

 

Her Laurtz Musis vaben var it sort knagehiul i it huid feld, pae helmen 2 vebnede arme, holdende lige saadant et hiul. Der haver veret endnu 2 andre slags Muser.

 

Bisp Mus, hans rette nafn var Bisp Niels Ibsen, som Arrild Huitfeld kalder hannem oc var hand en Ulfeld aff slegt, men var opkaldet efter en af sine foreldre ved nafn Niels Mus oc førte det samme naffn, som megit brugeligt var i gamle dage oc endnu brugis i Randers oc Aalborg. Hans begravelse er i Roskild dumkierke for det øverste altar hos bisp Lawe Urne, huor kong Christian IV lod deris lig forflytte fra S. Lavrentii capel, som var deris begra­velse oc nu er forbyggit til it kongelig begravelse. Paa siden aff bisp Musis ligsten staar de Ulfelder vaben. Hans epitaphium i meszing  (som stenen er overdragit med) er Dominus Nicolaus, Dei gratia Episcopus Roschildensis, qvi obiit anno Domini 1395 18. die mensis janvarii cujus anima per Dei gratiam reqviescat in pace.41)

 

Chronologica aff forskrefne breve saavit Refsnes angaar.

Jep Mogensen aff Refsnes

 

Anno

1424 Morten Jepsen aff Refsnes, holte skifte efter fru Kier­sten Mogensdafer med hendis broder Lauge Mogensen.

1434 gaff her Niels Krabbe hannem qvittantze for sin arve­part efter sin dater, Mortens anden hustru.

1438 gaff Poul Stisen Morten Jepsen oc hans 3die hustru fru Birgite Poulsdater it styke gods i Varsyszel42). Hun overlevede Morten Jepsen43).

1451 giorde han lawhefd.

1472 Bref af priorinden i Østerløw closter.

1477 Skifte holt efter hannem med begge hendis seer kuld børn

Sti, Eggert oc Erick Vesteni oc fru Karen Iver Juls,

item met Jens Mortensen oc jomfru Sophie Mortensdater, fru Bendict Laursdafer oc Olluf Mortensen.  1465 Jørgen Mortensen giort lawhefd pae Refsnes ene­mærke.

1490 Fru Sophie Mortensdafer oc hendis hosbond Knud Thomiszen skiøtte Jens Mortensen noget gods.

1460 och 1466 hafde Jens Mortensen Bøvling i forlehning.

1476 qvitteret fru Johanne Andersdater aff Asdal sin fogit oc søn Jens Mortensen af Refsnes for opbørsel oc re­genskab.

1485 skifte Fru Johannis arvinge efter her Niels Ericsen oc hende.

1499 Niels Jensen, Anders Jensen, Elene Jensdater Matz Jensens oc Ide Jensdater Thomas Ulfs holte skifte efter Jens Mortensen oc hans hustru.

1537 oplod Niels Jensen44) til sine børn

Laurtz Nielsen, Jens Nielsen oc Niels Bruns fru alt sit gods.

1542 kiøbte Laurtz Nielsen sin broders Jens Nielsens an­part i Refsnes.

1543 4 November er Christopher Laurtzen fød oc var 10 aar gamel, der hans fader døde.

1580 Fastelavns søndag var hans brøllup.

1612 2 Martii døde hand. Besad Refsnes 49 aar.

 

Oc have da in linea descendente besiddet Refsnes

Jep Mognsøn anno        45).

Morten Jepsøn anno 1424. 1472 obiit.

Jens Mortensen anno 1460: 1485.

Niels Jensen anno 1499. 1537.

Laurtz Nielsen anno 1537. 1553.

Christopher Laurtzen 1563. 1612.

Viffert Seefeldt anno 1614.

 

Fruen :

 

Erlige oc velbyrdige fru, fru Else Nielsdater til Tustrup, hendis fader var Niels Moritzøn til Tustrup. Hans federne vaben er halff sort oc halff huit, kaldis Benderup. Tord Degn46) ligger i Mariages kiercke begravet, som førte det samme vaben, oc derhos findis denne opskrift, Velbyrdig mand Tord Degn got gods hid gaff, hans siel gud har. Hans gaard Urholm bleff ruinerit i grevens feigde47). Oc er dette slegt aff Bøhmen indkommen her i rigit.

 

Hendis moder var fru Maren Høg af Fladholt.

 

Hendis farfader var Moritz Ibsen til Qvortrup.

 

Hendis farmoder var fru Else Steen aff Skovbygaard.

 

Hendis morfader var Christen Høg til Fladholt.

 

Hendis mormoder var fru Abild Roed aff Varstgaard.

 

Hendis farfaders fader var Jep Tordsen til Qvortrup.

 

Hendis farfaders moder var fru Maren Krabbe aff Gieszingholm.

 

Hendis farmoders fader var Knud Steen til Skovbygaard.

 

Hendis farmoders moder var fru Anne Jul aff Beckmark.

 

Hendis morfaders fader var Michel Eskildsen Høg til Liungholm.

 

Hendis morfaders moder var fru Maren Stenfeld all Lyn­borregaard.

 

Hendis mormoders fader var Thames Roed til Varstgaard.

 

Hendis mormoders moder var fru Anne Johansdater aff Hierms­levgaard oc var en Vognsøn.

 

Hendis farfaders farfader var Tord Jepsen Benderup, aff Hvid­stengaard.

 

Denne Tord Jepsen Benderup var Jep Jensen Benderups søn. Den Jep skiøtte anno 1422 2 gaarde i Gravlev til her Niels Ericsen af Asdall, med hannem forseilet til vitterlighed Malte Nielsen aff Pandom, Matz Jensen aff Visborg oc Las Thomsen, vebnere.

Anno 1469 var Anders Benderup aff Huidsten med bisp Jens aff Aarhus i en dom med riddere oc vebnere flere om en, som belaa it qvind­folck i Claus Stens tieniste48). Oc anno 49) bleff Jørgen Moritzen aff Qvortrup i det slag for Falckenberg mod Svensken.

De Ben­derup deris vaben er halff sort oc halff huid, lige delt ned ad, oc et huid oc it sort veszelhorn, som forbemelt er.

 

Hendis farfaders farmoder var fru Kiersten Munck aff Brus­gaard aff de Muncke, som førte den gule bielcke i det røde feld.

 

Hendis farfaders morfader var Christen Krabbe til Giessing­holm.

 

Hendis farfaders mormoder var fru Jahanne Blick aff Ny­strup i Thy.

 

Hendis farmoders farfader var Christen Sten til Huodstrup­gaard.

 

Hendis farmoders farmoder var fru Kiersten Torbensdater. Denne var Torben Udsens oc fru Sophie Eric Huaszis dater aff Kaas.

 

Hendis farmoders morfader var Marquard Juel til Beckmark.

 

Hendis farmoders mormoder var fru Mette Joen Viffertsens dater aff Torstedlund.

 

Hendis morfaders farfader var herr Eskild Høg til Liung­holm.

Denne her Eskild Nielsen Høg til Liungholm, ridder, oc hans broder her Peder Høg til Eskier (som hafde fru Kiersten Recken­berg, Henning Reckenberg oc fru Helvig grubbes dater) de vare Bannere oc først optoge de Høger nafn, huilcket er saaledis, som efterfølger, tilgaaet.

 

Der haver verit 3 Boe Høg nefnte.          

 

Den 1. var den, som ge­menligen kaldis her Bugge Høg, hand ejede Hald oc dertil 300 lester hartkorn. Hans hustru var her Peder Vindeboes dater. Denne her Bugge bleff forreders viisz ihielslagen ved Medelfart anno 1358. vide Arnoldi Hvitfeld50).

Den 2. var her Boe Høg, Danmarks rigis raad, som ejede Astrup i Salling oc Tanderup i Thye. Hans første fru var fru Bege Rosenkrantz, som var Eric Persen Rosenkrantz aff Knudsbølle i Synder Jutland oc fru Ide Rønnous dater. Oc hafde denne fru Bege en syster, var fru Dorete Mogens Ebbesens. Her Boes oc fru Begis dater var fru Margrete  Høg, her Timme Rosenkrantzis af Stiensballe, deris dater var fru Bege Rosenkrantz Eric Langis til Engelstholm. Oc var fru Bege her Boes fru Bege Eric Langis mormoder.

Efter fru Bege den gamle hendis død blef fru Anne Torne­krantz her Boe Høgs 2. hustru oc aflede med hende 4 døttre:

1. Fru Sophie Boesdater, her Niels Bagesens51)  ( hand førte de Banner­vaben oc var her Eric Nielsen marschis halve broder )

2. Fru Anne Boesdater her Vendebo Molekes.

3. Fru Gundel Boesdater Lauge Rods.

4. Fru Kiersten Boesdater Niels Krabbis aff Bu­strup.       

Ellers ere nogle i den mening, at her Boe haf de endnu en dater ved nafn fru Ingeborg Boesdater, mens det er u-vist.

 

Der nu denne II her Boe Høg var død, levede enda igien hans farbroder, som var den 3. her Boe Høg, da en eldgamel udlefvet mand oc den sidste paa sverdsiden af de vildbasze Høgers vaben. Hand gaff her Niels Bagesens oc fru Sophie Boesdaters tuende sønner alt sit gods, fordi at de skulle føre hans federne oc deris møderne nafn oc kalde sig Høger. Oc vilde hand, at de skulle ocsaa ført de gamle Høgers vaben, men det vilde deris fader, her Niels Bagesen icke samtycke. Oc vare disze 2 her Niels Bagesøns sønner, som dette antoge, forskrefne her Peder Høg aff Eskier oc her Eskild Nielsen Høg aff Liungholm, oc efter dem ere alle de Høger, som nu til ere, oc siden dem verit have, alligevel de føre det Banner vaben, som de ellers burde at kaldis efter. Men det gamle Høger vaben er it sort vildbaszehovit met hugtender i mun­den i it huid feld, paa hielmen 2 huide veszelhorne met en sort bielcke mit tuert over huert horn, mellom hornene er lige saadant it vildbasze hovit staaendis som i feldet. De gamle Baszer vaben, som her Sten Basze til Basnes oc de Baszer aff Bavelse førte, lig­ner dette vaben noget i feldet, men paa helmen føre de Baszer 2 røde egerne oc mellom dem it grønt tre.

 

Hendis morfaders farmoder var fru Elle Nielsdater, her Niels Ericsøn Banners oc fru Jahanne Andersdaters af Asdal deris dater.

 

Hendis morfaders morfader var Christen Stenfeld aff Løn­borggaard.

 

Hendis morfaders mormoder var fru Jahanne Iversdater aff Stubbergaard. Hendis foreldre vare Iver Kieldsen Jul til Stubber­gaard oc fru Anne Fasti.

 

Hendis mormoders farfader var Malte Roed aff Pandom , som var gamel Tord Roeds af Varstgaard , befalingsmand over Sta­vanger lehn, hans hustru var fru Ide ( aff de Vognsønner ) met de 3 mohrhoveder i feldet oc paafugle svands paa helmen. Om Malte Rods søn Tord Roed oc Christopher Trundsen i Norge er dette at merke: At erckebispe Olluf aff Trundthiem oc de norden fields boendis vilde icke gierne haft C 3" til konge, der hand var allerede aff de danske annammede; men bispen var vred paa her Vincents Lunge oc de synden fields Norbager, for de hafde hyldet hannom oc ei forbiede til den herredag, huilcken hand som en erckebisp oc høfding for de andre derom hafde forskrevit; dog holt hand kongen oc Danmarks rigis raad op met gode ord, skri­velser oc fortrøstning.

Derfor lod den udvalde konge tilforordne biscop Hans Reff aff Opsloe, her Vincents Lunge, høvitzmand paa Bergenhus, her Claus Bille, høvitzmand paa Aggershus52), oc her Eske Bille, høvitzmand paa Hagenskov, op til Trundthiem paa it mode oc samtale med fornefnte53) biscop oc de norden fields boendis efter det kierlige forbund oc forening, som begge disze lovlige riger, Danmark oc Norge, mellom var, at de icke ville skillie dem fra deris medbrødre, men heller betencke huis bref oc lyfte, hand erckebispen derom hafde tilskrevit Danmarks rigis raad, saa oc den forskrifning, som hand hafde udgivit til salig høj lovlig ihukomelse Frid. 1., der hand med flere aff bisperne i Norge var falden til C 2' den uddrefne, oc skillet dem fra Danmarks raad oc rige, men i samme aar om Michelsmisze tide hafde fru Maria, kei­serens syster, som vel viste ald denne tilstand i Norge, paa keiserens vegne haft hendis merkelig sendebud hos samme erckebisp, som bisp Georgius aff Brixia oc her Lardon aff Bredda, ridder af det gyldene fliisz oc keiserlige raad, at formane bispen til at blive paa kong Christierns side, som hand oc hafde verit i kong Fridrichs tid, der C 2' indfalt i Norge, oc derfor maatte med de andre nor­diske bisper udgive en stor summa penge oc sig til ald tro hørsom igien forskrive, forskrefne keiserlige sendebud fortrøstede hannom om stor hielp, oc at pfaltzgreven skulle snarlig komme hannom til hielp med stor undsetning.

Derfor den tid samme hertug Chri­stians sendebud nu ankom, som var for Juleaften, lod erckebiscob Oluf dennom fengsligen anholde, oc sende hand bisp Hans Reff, her Claus Billd oc her Eske Bille strax til Tutorøen  ( som er it closter paa en udø strax uden for Trundhiem ), der lod hand dem forvare, men her Vincents Lunge lod hand bevare oc forvare i Trundhiem. Erckebispen oc her Vincents Lunge var nogen gamel had emellom,

1. for at her Vincents haver kast hannom en gang for, at hand ej var aff god adel, huilcket oc sandhed var, fordi hans fader blef nobiliterit aff C 1"',

2. var deris trette, fordi her Vincents hafde opbygt i Bergen en skiøn gaard, Lungergaarden kaldet, aff nogle øde kierker, kong Friderich gaff hartnom,

3. Saa kom oc nu til med, at hand med de andre norske synden fields forgreb oc forekom erckebiscopen met deris hylding, oc det skeede, at om aftenen, som erckebiscopen var druken oc glad aff denne hans store lyke ( som hannom tycktis ), raadde Christopher Trundsen, som var en af erckebiscopens tienere, hannom nu at bruge tiden oc huerken hans uven her Vincents lade bortkomme ej heller forsømme, huad hand nu i Norge kunde udrette formedelst disze herrers fengsel, huorfor hand i drukenskab, ilde betengt, befoel Christopher Trundsen at ihielslage her Vincents.

 

Hand gaar saa ned om morgenen met pibe oc tromme oc lod besette husit med knegte, som hand var bestricket i, sender hannom saa bud, hand skulle rette sig efter at dø. Den anden begerte saa presten, dog gavis hannom neppelig stunder at skrifte, før Christopher Trund­sen oc hans selskab indfulde, baade skiøde oc stunge hannom ihiel ved bordet, som hand sad, der hand tog skive teppet op at decke sig med.

 

Bispen hafde betengt sig om natten oc sende en smaa­dreng til Christopher Trundsen, der hand var af sted gangen, at entholde sig fra den gierning, men hand svarede at ville rette sig efter den første befaling.

Dette mord skeede den 3. Janvar anno 1536. Hand var en pregtig mand, veltalende, forstandig oc bruge­lig og var promotus doctor juris. Derefter forsende erckebispen Eigner Tield oc flere hans tienere ned i Norge med 300 heste at lade hyldige sig landet til paa pfaltzgrevens vegne.

Bisp Mogens af Hammer lod sig overtale oc loved at giøre it med erckebispen, Opslo by skulle de oc bringe i erckebiscops eed oc hafde skrivelse til borgemester oc raadmend fra erckebispen, mens Eric Gylden­stiern, høvitzmand paa Aggershus, samled det meste folck, hand i en ile kunde op bringe, var dem sterk nok.

 

Der de kom mod Opsloe med noget aff det folck, som hand samlede, bleve ihielslagene under fieldet.

 

Christopher Trundsen var oc udsent med nogle skeerbaade strax paa foraaret at hiemmeligen forraske Bergenhus, mens slodsfogden Tord Roed formente hannom det; bragte det oc saa vit, at Christopher Trundsen bleff fangen, saaledis.

 

Forskrefne Tord Rod oc Sti Bagge, begge fogder paa Bergenhus, oplagde saa­dant it raad med huer andre, at Tord Rod skulle give Christopher Trudsen leide at komme til sig paa it sted at samtale med huer andre, oc samme leide skulle vare indtil klocken hafde slaget 12 i Bergen.

Der de 2 nu saaledis vare tilhaabe, lader Sti Bagge be­stille, at klocken hastelig slog 12, oc kommer sae over dem begge med folck oc magt, tog baade Tord Rod oc Christopher Knudsen (!) fangen, sigendis, efterdi jeg finder eder at samtale med huer andre i feigde tid, maa vist der under vere nogen forrederie, I skulle begge vere min naadige herris oc kongis fangene. Oc endog Christopher Trundsen hafde saaledis formyrt her Vincents Lunge, der hand var sin herris oc konings gesant, udskicket i kongens erende paa rigets vegne, huilcket regnis for en meget grove misgierning oc contra jus gentium, saa gaff dog C 3' hannom løs emod de gode mend, som erckebispen hafde fanget. Oc bleff Eric Gyldenstiern opskicket at afhente dem oc deremod at levere Christopher Trund­sen igien i erkebisp Olufs hender anno 1536.

 

Erckebispen skreff anno 1537 torsdagen for Palmarum kongen til fra Trundthiem, at dersom hannom maatte tilgivis hans for­seelse baade med det affald, hand giorde, oc her Vincentzis død oc blive ved sin stand oc domkierke, da vilde hand hylde kongen. Men hand fick der ingen beskeed paa, ti hans forseelser vare for grove. Der til hafde kongen i sinde at giøre Norge i slig reforma­tion som her i Danmark. Der erckebispen ej fick det suar, som hand forhaabedisz, da lod hand strah tilrede 4 skibe oc med Christoph Trundsen rømt til Holland, oc døde hand til Lire anno 1538.

 

Hendis mormoders farmoder var fru Anne Marquordsdater ( Roth­steen ) , Jens Marquordsens den eldris aff Lengsholm hans syster.

 

Hendis mormoders morfader var Johan Mortensen aff Hier­misleffgaard , hand førte de Vognsønners vaben med 3 morianhofder.

 

Hendis mormoders mormoder var fru Mette Jensdater, Jens Nielsens ( Rohtfelds ) til Brodskov oc fru Christentze Lungis deris dater aff de gamle Lunger med 3 gule Lilier i it røt feld, paa helmen 2 gule lilier.

 

 

 

 

Noter :

 

1)     Jvf. Sjæll. Tegn. 1622 Fol. 1.

 

2) Herunder findes fire Lakaftryk af et Signet fra det 17. Aarh., visende et Skjold, hvori en af tre Stjerner omsat Sparre, paa Hjelmen en Stjerne mellem to Vesselhorn mellem Bogstaverne AV og LB og paa de følgende to Sider den her S. 3 meddelte Ahnetavle.

 

3) rettet fra »grønt.

 

4) rettet fra »huid«

 

5) rettet fra »blaa«

 

6) Aarstallet (1565) staaer in blanco.

 

7) Fru Johannes Fader hed Anders Nielsen af Asdal og var af Slægten Panter.

 

8) Fru Birte Ottesdatter var af Slægten Bøistrup. De her anførte For­ældre synes at skyldes en Forvexling med Otte Emmiksen og Anne Hr. Anders Jakobsens Bjørns Datter.

 

9) Her er tegnet et tredelt Skjold.

 

10) Bisp Henriks mødrene Vaaben i hans Sigil er snarere Vindernes Heste­hoved end Hardenberg'ernes Ulvehoved.

 

11) Her har oprindelig staaet »Tordsen«.

 

12) Han var en Søn af Peder Nielsen af Linnet, der førte Slægten Hunder­marks Vaaben.

 

13) Ved det efterstaaende indtil »Hans farmoders fader« er i Marginen bemærket »Dette skal indføris infra fol. # «.

 

14) Skal være Hageløse.

 

15) Hun var som alt nævnt en Bøistrup.

 

16) De sidste tre Ord ere tilskrevne i Marginen.

 

17) De sidste to Ord ere tilskrevne i Marginen.

 

18) De sidste to Ord ere tilskrevne i Marginen.

 

19) Atter udstreget.

 

20) Dette Ord er tilføiet over Linien.

 

21) De sidste fem Ord ere tilskrevne i Marginen.

 

22) Denne Formodning, at Fru Birgitte Poulsdatter først havde havt Laurids Vestenie, holder ikke Stik. Fru Benedicte Lauridsdatter Vestenie havde været gift med Oluf Mortensen og Skiftet holdes efter disse Ægtefolks barnløse Død.

 

23) Knud Thomesen var af de Vognsønner med Ørneklo i Vaabnet (Danske Adel. Sig. B.XLV 14).

 

24) Det er som alt bemærket urigtigt, at Slægten tillægges Navnet Sappi.

 

25) Her har først staaet »endelighet«.

 

26) Her har først staaet »gandske«.

 

27) Dette er en Forvexling med, at hendes Farfader hed Hr. Niels Offesen af Asdal. Bratskov eiedes af Slægten Rotfeld, der ikke talte nogen Hr. Niels Offesen. Fru Johannes Moder hed Fru Ide Lydersdatter.    

 

28) Her har først staaet »søn«.

 

29) Her har først staaet »Olle«.

 

30) Her er glemt »hendes fader«.

 

31) Han var nemlig en Gyldenstierne.

 

32) Disse udprikkede Steder ere angivne saaledes i Manuskriptet.

 

33) I Marginen tilføiet »q # oc vil alt det, som der fordraget er, her ind­føris« nemlig S. 5-6 fra, »Oc efterdi forskrefne« og til »Hans farmoders fader«.

 

34) Disse Angivelser ere som ovenfor bemærket urigtige.

 

35) I Marginen er med samme Haand tilføiet »skal med rette vere it gult feld. Bisp Niels Glob af Viborg førte røt feld, som i Viborg dumkierke findis contra omnes regulas artis heraldicav, sed qvid non olim avdebant episcopio.

 

36) Her har staaet »Flemings fader«, men »s fader« er atter udstreget.

 

37) I Marginen er her tilføiet »ridders«.

 

38) Der har først staaet »Sten«.

 

39) Læs »Otte Emmiksen«.

 

40) Her er i Marginen tilføiet »ridder«.

 

41) At Biskop Niels Jepsen Ulfeld i Roskilde har kaldt sig Niels Mus er ellers ukjendt. Hans pragtfulde Messing Gravplade lod Domkirken 1806 sælge ved Auktion blandt andet gammelt Skrammel.

 

42) Rettet fra »Vensyszel«.

 

43) I Marginen er med samme Haand tilskrevet »1443 i Christophori Bavari tid var her Niels Ericsen rigens raad«.

 

44) Over Linien er her tilføiet » (efter sin hustruis død)«.

 

45) Aarstallet er ikke tilsat.

 

46) Den formodede Forfatter til de bekjendte Tord Degns Artikler i Jydske Lov.

 

47) Hvor laa denne Gaard?

 

48) Denne Dom er trykt Danske Mag. 1. VI. 54.

 

49) Aarstallet (1565) staaer in blanco.

 

50) Talen er altsaa om den bekjendte Hr. Niels Bugge, der virkelig førte det samme halve Vildsvin, som de gamle Høg'er.

 

51) Af samtidige Dokumenter sees, at han ikke hed Niels Baggesen, men Niels Eriksen.

 

52) Her har først staaet »Hagenskov«.

 

53) I Marginen er her tilføiet »ercke«.