Munk, +                        Bjelke og Vinranke.

 

Af Navnet Munk har der levet en Række forskjellige Slægter i Danmark, men mest bekjendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 Roser, en Guld-Bjelke i rødt Felt og paa Hjelmen 2 Vesselhorn med samme Mærke, - altsaå ganske som Slægten Kirts Vaaben, jvf. D. A. A• XVI - og endelig en med en VINranke belagt Sølv-Bjelke i blaat Felt og paa Hjelmen to jernklædte Arme holdende et guldrammet Spejl. Den hosstaaende Afbildning af dette sidste Yaaben er en Kopi af Generalmajor Laurids Munks Vaaben i Ordenscapitulet. De sidste to Slægter regnes dog vist

med Urette for to forskjellige Slægter - de Bjelke- og de Vin­ranke-Mimkler -; thi Vinranken er kun et betydningsløst Orna­ment, det for Vinranke-Munkernes Vedkommende heller ikke altid findes i de ældste Sigiller, ligesom ogsaa disses Hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte Vesselhorn. Vinranken forekommer forøvrigt alt i det ældste kjendte Sigil med Bjelke-Vaabnet: Høvedsmanden paa Reval Saxe Aagesens fra 1259(1). Om han er Stamfader til alle de Slægter, der siden førte BjæIken - Bjelke- og Vinranke-Munker, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i Rødt, jfr. D. A. -4. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sømmer (Sølv-Bjetke i Blaat) osv. osv. - er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter høre hjemme i Nørrejylland, tildels i de samme Egne, og navnlig er det Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke-r ere af samme Stamme, hvorfor en Sammenstil­ling ogsaa her er forsøgt.

Men har Bjelke-Vaabnet saaledes været knyttet til flere for­skjellige Slægtnavne end Munk, saa har,dette Navn omvendt og­saa været knyttet til en hel Række andre Vaabenmærker, altsaa været ført af mange forskjellige Slægter, som dog ,Mulig have havt Forbindelse paa mødrene Side. Dette var ialfald Til­fældet med den bekjendte, i det 17. Aarh. uddøde Slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en Linie af Slægten Lange, som i det 15. Aarh. havde antaget Navnet Munk efter sin Stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til Gjengjæld førte nogle Med­lemmer af de Bjelke-Munkler deres mødrene Slægtnavn Due. Mere enestaaende er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 Brødre, Svenning og MikkeI Andersen, dem han havde hjulpet til adelig Frihed, sin Moders. Skjold og Hjelm med sig (2), altsaa de Vinranke-Munklers Vaaben. Dette Vaaben førtes af disse Brødres Afkom, skjønt Brødrene selv synes at høre til den paa Mors bosatte Slægt Vinter, hvis Vaaben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse Brødre stammede fra et mindre standsmæssigt Ægteskab, som Hr. Anders Offesens Modet mulig i sin Enkestand har ind­gaaet.

De Bjelke-Munk'er uddøde i første Halvdel af det 16. Åarh., de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18.

 

 

 

 

De Vinranke-Munk'ers ældre Linie.

 

Niels Jensen (jvf. S. 297) af „Keldebec" og Laastrup (Rinds H.), nævnes 1340 i Fyn (1) som fortjent af Dalum Kloster, fik 1341 Gods i Gjerrild i Pant af Offe Andersen (Hvide) (2), fik 1343 Livsbrev paa Nygaard m. m. Gods i Hjelmslev Herred af Em Kloster (3), mon identisk med Niels Jensen af Ormslev (Ning H.), der 1361 solgte Gods i Tørring (4), beseglede 1355 til Vitterlighed med Niels Tuesen (Bild), der kalder ham sin „avunculus" (5), var fra 1349 Justitiarius regis, og forekommer som saadan i Brevene af Kongens Retterthing til 11 Aug. 1364, beseglede 1360 sammen med Hr. Palne Jonsen (Munk) Kalund­borg-Recessen og fører da endnu Bjelken uden Vinranke (6); g, m. Helene Olufsdatter (Saltensee), der som Enke pantsatte sin Del i Skaarup (Skovby H.) til sin Frænde Anders Olufsen (7) (g. 2° m. Hr. Christoffer Eriksen, var + 1370).

Sønner:

1. Peder Nielsen, beseglede 1365 et Vidne af Rinds Herreds­thing og fører en Bjelke (8).

2. Jens Nielsen i Laastrup, udstedte 1379 med sin Broder Christiern Gjenbrev til St. Hans Kloster i Viborg paa 2 gaarde i Laastrup, var 1391 med samme Broder og med Tyge Torbernsen (Munk) Medudsteder af et Vidne af Gislum Herreds­thing, alle tre førende en vinrankebelagt Bjelke, ligeledes alle tre 1394 under et Vidne af Aars Herredsthing og 1396 af Slet Herredsthing (9), skrev sig 1401 af Visborg i et Vidne, han med sine nævnte to Frænder udstedte af Rinds Herredsthing (10), tilskjødede 1406 sammen med Peder Mortensen (Galskyt) Dronning Margrethe alt det Gods,. som de havde af Johannes Ferkes Hustru og Sønner, var 1 Sept. 1408 nærværende paa Viborg Landsthing (11).

Sønner:

a. ? Hr: Erik Jensen af Stadsgaard (Ning H.), nævnes 1390, var 1405 og 1409 Ridder, Stamfader for Slægten Lykke med den vinrankebelagte Bjelke (jvf. D. A. A, XX, 26a ff.),

b. ?Peder Jensen i Ormslev, oplod 1400 Em Kloster sit Gods i Haarby (Hjelmslev H.) og 1421 til samme Kloster Gods i Jexen (12).

c. Mads Jensen til Visborg, nævnes 1422, var 1426 i Ran­ders Medudsteder af et Vidne og 7 Jan. 1442 nærværende paa Viborg Landsthing (13); g. m. Karen Jensdatter (Udsøn) til Kollerup (Galten H.).

Søn:

Hr. Jens Madsen til Visborg, Kollerup, Rugaard (Sønder H.) og Havnø (Hindsted H:), var alt 1445 Ridder (14), be­seglede 1455 til Vitterlighed med Niels Munk (Juul) af Ballebo og med Hr. Niels Munk af Brusgaard, udstedte 1460 Gjenbrev til Biskop Knud i Viborg paa 2 Gaarde i Havbro, paa hvilke Bispen havde givet ham og hans Hu­stru Anne Jensdatter Livsbrev (15), var s. A. sammen med Hr. Niels Christiernsen (Munk) af Kjølby Voldgiftsmand i Striden mellem Lage Brok og de Rosenkrantz'er (16), var i det Hele taget en anset Mand, hvis Navn ofte træffes i Datidens Aktstykker, indværgede 1468 med Lovhævd Vis­borg og Havnø (17) og 1481 Kollerup (18), arvede 1484 Toftum Gaard og Mølle (Refs H.) for en Broderlod i Arven efter Mogens Nist (19), var 1487 nærværende ved Hyldingen i Lund (20), gav 1495 med sin Hustru Gods til et af ham stiftet Kapel i Mariager Kirke (21), gjorde 1498 Lovhævd paa Gods, som hans Farfader Jens Nielsen og Fader Mads Jensen havde eiet ulast og ukjært (22), levede 6 April 1501, men var + 2 Aug. s. A., da Skifte holdtes efter ham (2a), begr. i Mariager Kirke (24); g. før 1460 m. Anne Jensdatter (Bagge eller Seefeld) (25).       

Børn:

1) Munk Jensen, skal egentlig have heddet Niels Jensen, men siges i Slægtebøgerne at have kaldt sig Munk efter sin Moders Morbroder Hr. Niels Munk til Brusgaard, til Visborg, var 1487 med sin Fader Medudsteder af Vidner af Viborg Søgnestævne og Hindsted Herredsthing (26), mødte 1492 paa Skifte i Aarhus efter sin Husfrues For­ældre (27), levede 1496 (28), skal have ført de Danskes Hovedbanner i Slaget paa Brunkebjerg 1497 og være druknet selv fjortende, alle Riddersmændsmænd, paa Hjemreisen, begr. i Viborg Domkirke; g, før 1492 m. Inger Andersdatter (Bjørn), der 1501 mødte paa Skifte med sine Sødskende efter deres Søsterdatter Jomfru Anne Axelsdatter (Thott) (29) og holdt ligeledes Skifte med sin afg. Husbonds Søstre efter deres Fader Hr. Jens Madsen og Moder Fru Anne Jensdatter (23) (g. 2° m. Jens Tygesen Seefeld til Dalsgaard).

Børn:

a) Jens Munk til Visborggaard, som hans Moder arvede sine Sønner, + 1512; g. m. Anne Andersdatter Friis (af Haraldskjær), levede 1567 (g. 2° m. Tord Roed, 3° m. Jesper Daa til Enggaard, + 22 Marts 1562).

b) Mads Munk, nævnes 1521 sammen med Jakob Munk af Visborg, Otte Munk af Gjessinggaard og Las Munk af Hungstrup i en Synsforretning paa Trudsholm (30), + ugift.

c) Jakob Munk til Visborg, skulde 1523 sammen med sin Stiffader deltage i Organisationen af Opstanden mod Kong Christiern II (31), levede 30 Okt.1527 (32).

d--e)To Sønner, + ugift.

f) En Datter, + ugift.

2),Elne til Rugaard og Havnø, levede Enke 1511; g. før 1486 m. Hans Lykke til Fannerup.

3) Benedicte til Kollerup, levede 1511 (33); g. m. Niels Christensen (Tornekrands) til Kyø, + 1500 (g. 1° m. Mar­grethe Juel),

4) Marine, levede 1501 ; g, m. Jens Pedersen (Vognsen) til Boller.

5) Margrethe, levede 1501 og kaldes Frue (23).

6) Julien til Kollerup og Rugaard, levede 1503; g. m. Las Lunov 1477-95.

7) Margrethe , nævnes 1501 og kaldes ogsaa Frue (23).

 

3. Hr: Christiern Nielsen til Kjølby (Hillerslev H.), var 1386 Medudsteder af et Vidne af Sabro Herredsthing (34), nævnes ofte 1391-1401 sammen med sin Broder i Vidner af Gislum, Aars, Slet og Rinds Herredsthing, beseglede med den vinrankebelagte Bjelke, mødte 1406-8 atter sammen med Broderen paa jydeke Retterthing, var 17, Sept. 1446 endnu kun Væbner, men 6 April 1407 Ridder (35), var 1408 med sin Broder Forlover for Brødrene Hr. Palne og Jakob Kirt (36), 1410 Foged i Slet Herred (37), beseglede 19 Febr. 1417 Kong Eriks Tilstaaelse for Modtagelsen af Kjøbenhavns Slot (38).

Børn:

a.Hr. Niels Christiernsen til Kjølby og Østrup (Støvring H.), som han skrev sig til 1460-69, men vel kun havde i Forlehning af sin Svoger Biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus, var 1459 Ridder (39), 1460 ligesom Hr. Jens Madsen (Munk) Voldgiftsmand i Striden mellem Lage Brok og de Rosenkrantz'er (16), var 1468 som Rigsraad nærværende ved

Forhandlingerne i Halmstad med de Svenske (40), beseglede s. A. med den vinrankebelagte Bjelke og paa Hjelmen to Arme holdende et Speil (41), fik 1470 Laasebrev paa Kjølby­gaard (42), var 21 Juni 1471 med det øvrige Rigsraad i Kalmar (43), blev i Okt. s. A. fangen i Slaget paa Brunke­bjerg (44) og er vistnok + kort efter; g, m, Gertrud Ivers­datter (Lange), levede Enke 1484 (45), begge begr, i Viborg Domkirke (46).

Børn:

1)Christiern Nielsen, var 1476 Kannik i Aarhus og be­seglede da til Vitterlighed et Vidne af Aarhus Bything, førende den vinrankebelagte Bjelke (47), levede 3 Nov. 1481 og var da Provst i Aarhus (48).

2) Jens Nielsen af Restrup (Rinds H.), kaldes 1476 Hr. Niels Christiernsens Søn af Kjølby (49), skrev sig 1479  af Østrup (50), som han altsaa sagtens efter Faderens Død har faaet i Forlehning af sin Morbroder Biskop Jens, skrev sig fra 1486 til Restrup og besegler s. A. med den vinrankebelagte Bjelke (51), pantsatte 1488 Bjergegaard i Laastrup til Viborg-Bispen Niels Glob (52), trættede 1493 med Albret Skeel om Gods, som hans Fader (maa vel være Svigerfader) Niels Pedersen af Restrup havde faaet i Pant (53), kjøbte 1497 en Gaard inden Nørreport i Aarhus (54), gav 1500 Sjælegaver til Helligaandehuset i Randers for sin, sin Husfrue Elne Mogensdatters, sin Faders, Niels Christiernsen Ridder af Kjølby, sin Moders Gertrud Nielsdatteri, Biskop Jens'e af Aarhus og alle sine Søskendes Sjæle (55), levede endnu 1505 (56), begr. i Viborg Domkirke, men hans Navn og Vaaben staar i St. Mortens Kirke i Randers (57); g. 1° m. Johanne Niels­datter til Restrup, 2° før 1500 m. Elne Mogensdatter.

3) Niels Nielsen af Kjølby, pantsatte 1488 og 1491 Gods  til Biskop Niels Glob, til hvem han ogsaa 1492 solgte sin Hovedgaard Kjølby (58), begr. i Viborg Domkirke (59).

4) Johanne ; g. m. Rigsraad Oluf Mortensen (Gyrstinge) til Hastrup 1458-1511.

b. ? Kirsten, kaldes Frue, var + 1487, da Las Viffertsen paa Viborg Landsthing indværgede Gods i Nodenæs for sin Husfrue Gyde (Maltesdatter Krag)s rette Arv, hvilket Gods Christiern Nielsen havde i Værge og hans Datter Fru Kirsten efter ham (60).